MAD- OG SPISEVANER: VEN ELLER FJENDE

 

Der findes ingen hurtige løsninger, når det gælder vores livsmønstre.
Det gælder også vores spisevaner.

Spiser af en grund

Gentagne slankekure, yoyo-vægt, opfindsomme træningsprogrammer, undgåelse af hvidt brød osv. er sin sag. Har du dog nogensinde tænkt over, at du spiser af en grund?
At den grund ikke nødvendigvis kun handler om at få mad og dermed overleve?

En del spiser på deres følelser, og så handler det pludselig om noget helt andet end kure, løbetræning m.m.
For nogle kan mad være en beroligende ting, der virker afslappende og ligesom en trøst.

Trøstespisning

Begrebet trøstespisning passer rigtig godt ind her.
Sådanne spisemønstre stammer et sted fra og har en årsag, som er rigtig vigtig at kende til og være bevidst om.

Derfor kan slankekure alene nærmest virke som en halv løsning, der praktisk talt er dømt til at mislykkes, medmindre du får en forståelse for og en indsigt i, hvorfor du spiser.

Mad- og spisevaner

Inden du slår dig selv i hovedet med næste slankekur eller træningsprogram, så tænk lidt over dine spisevaner.

Jeg mener ikke, at du skal slå dig selv oveni hovedet, når du kigger på dem, men nærmere kigge på dem og dig med omsorg.

Måske spiser du af en grund?
Måske ligger der noget bag, som er værd at få kigget på og arbejdet med. Så du kan nå hen til et fredeligt sted. I forhold til dig, din krop, dine spisevaner m.m.

Jeg taler gerne med dig.
Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så se min side psykoterapi og se min facebookside.

Kærlig hilsen
Mette

mad- og spisevaner