Næsten 300.000 danske kvinder har haft en fysisk eller psykisk voldelig kæreste/partner.
HAr man ikke selv prøvet det, forstår man ikke helt situationEN.
I GRUPPETERAPIEN står du ikke alene med din oplevelse.
PSYKISK VOLD – GRUPPETERAPI FOR KVINDER
Er du udsat for psykisk vold, kan dette tilbud være noget for dig.
I en mindre gruppe på højest 6 kvinder skaber vi et trygt rum, hvor I hver især får plads til at dele jeres oplevelser og udfordringer. Her vil der være plads til de mange følelser, der er opstår i, under og efter et møde med psykisk vold.
Det centrale element er den gensidige spejling og støtte, som I kan give hinanden. Når én deltager deler sin historie om at blive ignoreret eller nedgjort, vækker det ofte genklang hos andre. Denne genkendelse bliver en vigtig katalysator for healing – pludselig står du ikke alene med din oplevelse.
Vi kommer til at arbejde med de kropslige fornemmelser og følelsesmæssige reaktioner i nuet. Der kommer også til at være indsigt i, hvad psykisk vold er, og hvor skadeligt det kan være.
DEL OPLEVELSER UNDER KYNDIG FACILITERING
Som psykoterapeut med stor erfaring inden for psykisk vold, vil jeg fungere som facilitator i forløbet. Jeg vil stille spørgsmål, sørge for at alle føler sig set og hørt og guide jer i jeres fælles og individuelle helingsproces.
Gruppen kan bestå af forskellige personlige situationer. Nogle af jer er måske ude af forholdet, mens andre fortsat er i forholdet. Det kan også være, at nogen af jer har haft den psykiske vold med helt fra barndommen.
Jeres rolle er at støtte hinanden – ikke at rådgive eller vurdere/dømme. Det er vigtigt, at vi har fokus på rummeligheden – uanset det enkelte gruppemedlems situation. Det I alle vil have til fælles er, at I kender til de følelser, den afmagt og skam, der er forbundet med at være i en psykisk voldelig relation.
KOM UD AF VOLDENS MAGT SAMMEN
Vi vil arbejde med jeres følelser, hvad I mærker, og hvilke relationelle mønstre, der kan være hensigtsmæssige at etablere og øve sig i fremadrettet. Det skaber en opmærksomhed og bevidsthed på det kropslige og følelsesmæssige niveau, som kan hjælpe jer hver især med at genetablere kontakten til deres indre kompas.
Det er også i gruppen, at skammen omkring psykisk vold kan begynde at løsne sit greb. Mange bærer på en dyb skam over ikke at have forladt den voldelige relation tidligere eller over “at lade sig behandle sådan”. Når deltagerne hører andres historier og ser, hvordan intelligente og ressourcestærke kvinder også kan fanges i psykisk vold, bliver det lettere at flytte skylden derhen, hvor den hører hjemme – hos udøveren af volden.
PRAKTISK OM GRUPPETERAPI FORLØBET
Gruppestørrelse: Maks. 6 kvinder
Tid & Start: Aftales, når der er nok tilmeldte.
Sted: Min klinik på Hornsyldvej 13, 7140 Stouby
Forløb: 6 x 2,5 time hver 14. dag
Regler: Der er mødepligt. Der er tavshedspligt, og dette skriver vi alle under på ved første møde.
Pris: 2.900 kr. inkl. lidt at spise og drikke.
Er du være interesseret i at deltage i et Psykisk Vold – Gruppeterapi for kvinder, så ring på 2898 8888 eller send mig en mail på info@metteschmidtkallesoe.dk
Psykisk vold – Er du udsat?
Mette Schmidt-Kallesøe
Exam. psykoterapeut og parterapeut MPF
Hornsyldvej 13
7140 Stouby
Telefon
+45 28 98 88 88
E-mail
info@metteschmidtkallesoe.dk