INTIMITET OG EROTIK
Måder, hvorpå du kan skabe større intimitet med din partner
I den vestlige verden er det er normalt at have sex inden ægteskab. Vi har nem adgang til prævention og mulighed for seksuel nydelse og begær i vores eget hjem.
Når vi har været i en relation et stykke tid, så daler begæret som oftest.
Hvorfor er det så svært at opretholde lysten og begæret til hinanden?
Mange af os har en tendens til at gøre, hvad vi mener, vi bør gøre, frem for at gøre det, vi har lyst til (det gælder ikke kun kvinder).
Ofte kører vi fast i pligter og rutiner, som gør, at vi mister forbindelse til vores fantasier.
Vi ville elske at opleve nye ting med vores partner, men vi kan være bange for at invitere os selv eller ham/hende ind.
En mindre eller større hårdknude kan være årsag til, at vi lukker ned seksuelt.
Sommetider er vi ”ikke i humør”; andre gange spekulerer vi på, om vi har mistet det, der engang gjorde, at vores partner fandt os attråværdige.
Vi kan have en tendens til at tro, at det handler om sex, men i virkeligheden er det et erotisk dilemma.
Modsat det, vi ellers har lært, er erotisme ikke seksuelt relateret.
Flirt, længsel og forventning spiller alle med vores sind, og det er her, vores erotiske sans lever.
Erotisme (som er en stærk interesse for det erotiske) er lige som en tidsmaskine. Det aktiveres af smerte eller nydelse fra vores komplicerede fortid.
Det avler håb og muligheder for fremtiden, og det får os til at føle os helt til stede.
Giver det mening?
Hvis ikke så prøv at forestille dig en af dine yndlingsbeskæftigelser.
Lad os for eksempel forestille os, at du elsker at spille tennis. Seneste gang, du spillede en kamp, vandt du.
Bare det at tænke på, at du vandt, skaber glæde og smil. Du glæder dig og er spændt på næste gang, du skal spille kamp.
Derhjemme gør du dit udstyr klar, vasker dit tennisudstyr og laver aftaler med dine tennismakkere om, hvornår I skal træne næste gang. Spiller du udendørs, tjekker du også vejret.
Et helt ritual, der skaber spænding og forventninger.
Så hvorfor er det så lige, at vi tror det er nok blot at sige: Har du lyst til sex i aften, mens I rydder ud efter aftensmaden?
Kom i gang med tenniskampen!
For når vi bruger tid på erotikken, så skaber det en følelse af at være i live, vibrerende og vital. OG sammen kan I klare det!
Her følger måder, hvorpå I kan skabe en meningsfuld forbindelse til hinanden.
Udvid din definition af erotik
Det erotiske landskab er langt større, rigere og indviklet end sex eller et repertoire af seksuelle teknikker.
Den vigtigste bestanddel i erotik er vores fantasi.
Det mest overset erotiske organ er vores sind.
Vi kan foregribe, drømme og skabe mening.
Hvis sex er en samling drifter, lyster og handlinger, så er erotik et gemmested for vores håb, frygt, forventninger og kampe.
Det handler om oplevelsens kvalitet, ikke hyppighed eller præstation.
Ønsker du at blive revet med, må du også være villig til at tage chancer – og her handler det ikke om noget, der farligt, men om sårbarheden ved at blotte sig og undersøge, som skaber tillid.
Dyb erotik er intimt. Dyb intimitet er erotisk.
Dyrk nydelsen for nydelsens skyld
Lad være med at spille sikkert spil. Træd ud af komfortzonen.
En meningsfuld forbindelse kræver ofte en justering af de omgivelser, intimiteten finder sted.
Prøv at:
- Skabe den rette atmosfære. Tænk på førnævnte tenniskamp. Der er ingen, der forventer at spille på en rodet bane. Hav fokus på sted, lys og stemning. Vedligeholdelse af vores rum er med til at sikre, at vi er klar til leg når som helst.
- Opfriske jeres rutiner. Fordi uanset hvor effektive vores ritualer er, så kan de med tiden blive noget så kedelige, hvis ikke vi ændrer og justerer lidt. Opret separate e-mailadresser, der kun er beregnet til kærlige beskeder til hinanden, tag et kursus, gå en tur sammen om aftenen – mulighederne er mange.
Skab en meningsfuld forbindelse gennem leg
Par, der er ramt af seksuel kedsomhed, vil have godt af at undersøge de skjulte fantasier og lyster, der tænder dem.
En god måde at gøre det på er ved at invitere til leg.
Her er nogle ideer:
- Lav en liste over ting, der tænder jer hver især seksuelt. Det kan være alt lige fra et godt forspil, velplejethed eller følelsesmæssig sårbarhed. Læg listen i en kuvert, luk kuverten og læg den under puden.
- Vælg objekter, der repræsenterer oplevelser, hvor I hver især har følt intens nydelse og glæde. Vælg dernæst andre, der repræsenterer tilfælde, hvor I hver især har følte jer lammede, lukket af for, afvist og bange. Lad disse objekter fortælle jeres historie. Jeg kan forsikre jer for, at I vil sige og høre ting, I ikke har sagt og hørt før.
- Hvis du skulle instruere en erotisk scene, hvordan skulle den så se ud? Sørg for at opmuntre hinanden til at gå i detaljer. Helt i dybden. Hvor eneste detalje har betydning i nydelsens tegn.
Slip ud af præstationsdreven sex
I øjeblikket handler det meget om at få det klaret og være effektiv.
Vores besættelse af at optimere skaber en anti-erotisk atmosfære.
Sex handler ikke om orgasmer, ej heller at det slutter med en orgasme.
Stop med at fokusere på den fysiske kvalitet.
Dvæl. Giv jer god tid. Smag, lugt, føl.
Lad tingene udfolde dig, og undlad at være så fokuseret på målet.
I øvrigt starter forspillet allerede efter sidste erotiske møde.
(Kilde: Esther Perel)
Jeg kan hjælpe dig og jer. Se også min side parterapi og min facebookside.
Kærlig hilsen
Mette