KONFLIKTER
Konfliktløsning
Konflikter i forholdet
Konflikter kan være utroligt dræbende og ødelæggende i relationer, hvis undlades at takles eller takles på en ikke hensigtsmæssig måde. Uløste konflikter kan tynge parforhold, venskaber m.m. og i længden føles som uløselige. Det er altid en god idé at rydde op løbende i konflikterne, hvis man altså kan kalde det dét; At rydde op.
Mange kender til situationer, hvor din partner eller du hiver gamle ting op af gemmeren, når en ny konflikt opstår. Alle de ting, der ikke er blevet ryddet op i, dukker så nemt op, når en ny konflikt viser sig. Derfor kan det være en god idé at sætte sig lidt ind, hvordan du bedst takler en konflikt.
Konfliktløsning
Sig, hvad du vil have.
Udtryk klart og tydeligt, hvad du ønsker af og har brug for fra modparten. Fortæl, hvad det vil betyde for dig. Husk at tale ud fra dig selv, og når man er vred, siger man ofte, hvad man ikke vil have, og det giver ingen mening for modparten. Derudover vil modparten ofte kun høre kritikken, de uheldige ord, bebrejdelserne og ikke det, det egentlig handler om.
Lyt og respekter.
I stedet for at lade konflikter eskalere, så beslut jer for at lytte og respektere det, den anden siger. Kan det ikke lade sig gøre, så prøv, når I mødes efter en konflikt, at I på skift får fem eller ti minutter til at fortælle, hvordan I opfatter situationen. Den anden skal lytte imens. Brug tiden på at lytte. Forsøg at forstå, hvad den anden siger og mener. Mange begår den fejl, at de bruger ”lyttetiden” til at planlægge, hvad de selv vil sige. Anerkend modpartens oplevelse, også selvom du ikke ser det på samme måde eller er enig. Når modparten føler sig hørt, vil han/hun også være mere villig til at forhandle og gå på eventuelle kompromisser.
Diskutér ikke følelser.
Det er vigtigt at respektere, at følelser og behov ikke kan diskuteres. Du kan ikke bestemme, hvad modparten føler og omvendt. Forsøg at forhold dig anerkendende og respektfuld til modpartens behov og følelser.
Undgå generaliseringer og bebrejdelser.
Hold dig til fakta, når I taler om problemet. Undgå sætninger såsom: ”du gør altid”, ”typisk dig”, ”du gør aldrig” osv. Hold dig ovre på din egen banehalvdel. Hold dig til dig selv og dine følelser.
Undgå ikke-undskyldninger.
Hvis du vil give en undskyldning, om ikke andet så bare for en lille del af konflikten, så lad være med at give undskyldninger med forbehold. For eksempel er ”jeg er da ked af, hvis du misforstod mig ”eller ”det er jeg ked af, men jeg var jo fuld” ikke egentlige undskyldninger.
.
Tal, ikke skrive.
Lad være med at forsøge at løse en konflikt over tekst. På tekst vil hver sætning blive endevendt, og det går tværtimod ind og eskalerer konflikten.
Bid stoltheden i dig.
Tag kontakt, og italesæt konflikten. At lade som ingenting, når du faktisk er vred eller såret over noget, er et misforstået hensyn til modparten. Vær modig og tal om dine følelser. Der er faktisk en chance for, at jeres relation ender med at blive styrket af din ærlighed.
Jeg kan hjælpe jer med at blive bedre til at takle konflikter. Jeg kan hjælpe jer videre.
Se også min side om parterapi og min facebookside.
Kærlig hilsen Mette