LIVSKRISER
Kriser i livet
Livskriser – alle oplever dem
Vi oplever alle kriser igennem livet.
De er en del af livet. Oftest kommer vi gennem dem på en god måde, der har gjort os klogere på livet og os selv.
Dog kan det ske, at det ikke er let at komme ud af en livskrise. Det kan skabe uroligheder i ens hverdag i form af stress, angst og depression.
Vi har alle været igennem en livskrise i forbindelse med Covid-19. Nogle har været mere påvirkede end andre. Den har vakt eller genvakt frygt, uro, bekymringer og endog sorg. Fra starten af krisen vidste ingen, hvad der ventede os.
Globale livskriser
Vi vidste ikke særlig meget om sygdommen. Hvor alvorlig den var, hvem der ville blive ramt eller hvor slemt vi ville blive ramt, hvis vi fik sygdommen.
Krisen har været langstrakt og bredt sig ud over forskellige etaper.
Først en slem udgave af sygdommen, så en mildere og til sidst en mild udgave.
Knapt var vi kommet ud af denne krise, så brød krigen ud i Ukraine. En del allerede tyndslidte med efterveer fra mundbind, håndsprit og andre forholdsregler.
Nu skulle vi forholde os til endnu en krise, der med tiden kunne udvikle sig til noget, vi endnu ikke kendte til. I skrivende stund mærker vi krigen i form af, at benzin, fødevarer, brændsel m.m. er blevet dyrere.
Nogle kan være så udfordret, at de konstant lever i frygt for, hvad der kan ske i verden. Dette er én form for kriser – globale kriser.
Personlige livskriser
Der findes også de personlige kriser. Vi oplever ofte nogle stykker igennem livet. Personlige kriser kan være alt lige fra skilsmisse, dødsfald, dumpe en eksamen, miste sit arbejde, sygdom osv.
Inden for psykologien definerer man en krise som et tilfælde, hvor ens tidligere indlærte erfaringer og reaktionsmønstre/-måder ikke er tilstrækkelige. Disse måder kaldes også copingmekanismer eller copingstrategier.
Kriser rammer kroppen som en stresstilstand. Det mærkes både fysisk og psykisk i form af
- tristhed
- ængstelighed
- sitren i kroppen
- søvnproblemer
- ondt i kroppen
- uro i kroppen
- ondt i maven
- ondt i hovedet
- m.m.
Vi reagerer ikke ens på livskriser. Og det er individuelt, hvad der udløser en livskrise. Det afhænger nemlig af ens personlighed, historik, netværk og ressourcer.
Der skelnes oftest mellem identitetskrise og eksistentiel krise.
Identitetskrise
Identitetskrise omhandler ændringer i ens liv, der kan føles overvældende.
Det føles som om, at hele ens person (identitet) er på spil og skal revurderes.
Denne type kriser kan f.eks. omfatte
- at blive forældre
- miste sit arbejde
- skilsmisse
- gå på pension
.
Eksistentiel krise
En eksistentiel krise omfatter de større spørgsmål i livet. F.eks.
- hvem er jeg?
- hvad vil jeg med mit liv?
- hvordan vælger jeg det rigtig?
- hvad er meningen med livet?
Det er meget almindelig at komme i kontakt med disse spørgsmål ved mærkedage, højtider, runde fødselsdage, årsskifte m.m.
Der er i for sig ikke noget galt med at gå og reflektere over livet ved disse mærkedage og højtider. Når det går over og bliver en eksistentiel krise, så skyldes det, at man bliver tynget af spørgsmålene.
Det kan være svært at finde meningen med livet, og hvilken retning man skal gå. Det kaldes eksistentiel angst.
Vejen videre
Der er brug for at finde nye veje i livet. Det kan være alt lige fra at afslutte en fase eller starte en ny. Det kan skabe stor tvivl og usikkerhed og kan omfatte mange udfordrende følelser såsom skam og skyld. Ord som ”burde” fylder ofte en del: Jeg burde være glad, jeg har jo det hele osv.
Vi oplever alle udfordrende situationer i livet. Det er en del af det at være et menneske. Og det er muligt at komme styrket og klogere ud af en livskrise.
Tag livskriser alvorligt
Rammes vi ekstra hårdt, er det vigtigt, at vi forholder os til krisen og ikke forsøger at lægge låg på.
Problemerne forsvinder ikke af sig selv, og det er vigtigt at have nogle at tale med. Midt i livskrisen kan man føle sig magtesløs. Den eneste vej ud af denne magtesløshed er handling.
Det kan være at opsøge professionel hjælp.
Det kan nemlig ofte være rart at tale med en, der er neutral.
En, der ikke har noget i klemme.
Se også min side psykoterapi og min facebookside.
Kærlig hilsen Mette