OVERGANGSALDEREN

Himmel og helvede

 

Overgangsalderen kan for mange være et diffust begreb.
For hvad indebærer det, og kommer det til at påvirke mig?

Mange af os er heller ikke helt forberedt på, hvad overgangsalderen kan betyde for os. Hverken på kort eller længere sigt.

Jeg vil her belyse en række områder, hvor vi som kvinder kan blive berørt. Endog uden at være klar over, at det skyldes overgangsalderen.

Jeg har indimellem kvinder, der kommer i min praksis, som pludselig har svært ved at kende sig selv.

De oplever en vrede, de ikke har kendt til tidligere.

De tvivler på deres følelser og deres ægteskab.
Deres
overskud og humør har ændret sig.
Nogle af dem slås pludselig med vægten andre med øget tissetrang og
endog pludselig blærebetændelsestilstande.

Ja, listen kan føles uendelig.

Lad os kalde hende Lea

Jeg vil tage udgangspunkt i en fiktiv klient kaldet Lea.

Lea kom til mig for et par år siden, fordi hun pludselig havde svært ved at finde en mening med livet.

Det arbejde, hun tidligere havde været glad for, var pludselig blevet ligegyldigt.

Hendes mand, som hun havde været sammen med i mange år og haft det godt sammen med, var begyndt at irritere hende.

Hun var rent faktisk i tvivl, om hun stadig elskede ham.

Hun havde taget på uden at hendes livsstil havde ændret sig.
H
un havde svært ved at genkende sig selv.

Derudover følte hun en latent tristhed hældende til depression. Og hun følte sig stresset.

Hun havde svært ved at huske.

Hendes energiniveau var tæt på nul, og hun havde konstant dårlig samvittighed.

Hun befandt sig i en identitetskrise.

Mærket overgangsalderen på egen krop

Jeg havde på daværende tidspunkt selv mærket overgangsalderens luner på egen krop.

Jeg havde dengang sat mig en del ind i, hvad det vil sige at være kvinde og i overgangsalderen – og havde fundet stor hjælp i
noget, der hedder NHT (NaturHormonTerapi), hvilket hjælper mig den dag i dag.

Derfor genkendte jeg hendes symptomer.

Vi fik talt lidt om tiden op til disse ovennævnte oplevelser og symptomer.
Dette for at
sikre, at jeg ikke kørte ud af et galt spor.

Ganske rigtigt var Lea i overgangsalder med uregelmæssig menstruation m.m.

Jeg valgte derfor i første omgang at henvise hende til en bog om emnet samt til en NHT-vejleder, således at vi fik sorteret i, hvad der var overgangsalderens luner, og hvad der hørte min psykoterapeutiske praksis til.

Efterfølgende begyndte vi at arbejde med, hvad denne forandring gjorde ved Lea.

Følelsen af at sige farvel til et livskapital som kvinde, der kunne få børn – til kvinde, hvor hormonproduktionen pludselig ændrede sig, hvilket påvirkede hud, hår, kroppens form og formåen m.m.

Følelsen af at stå over for en ny måde at være i livet på.

Og det vigtigste at alt var, at Lea skulle lære at tage den med ro.

Lære at slappe af og slippe den dårlige samvittighed.

Overgangsalderen påvirker os både fysisk og psykisk.

Dette skyldes både de hormonelle forandringer, men også de psykologiske faktorer, der kan følge med, når kroppens forandringer registreres og følelsen af ny identitet skal bearbejdes.

Derfor er det ideelt at supplere terapien med vejledning fra en ekspert inden hormoner, kvinder og overgangsalder (f.eks. en NHT-vejleder).

Lea landede på sine ben uden at gå fra hus, hjem, mand og job.

Hun fandt hjem til sig selv – til sit nye selv.

Overgangsalderen

 

Generelt om overgangsalderen

  • Undersøgelser foretaget i England viser, at tre ud af fem kvinder er så plaget af deres overgangsalder, at det påvirker deres arbejde. (Der findes endnu ikke undersøgelser foretaget i Danmark)
  • Mange har hørt om eller kender til de famøse hedeture, hvilket rammer omkring 80 % af kvinder i overgangsalderen. Hedeturene kan ødelægge ens nattesøvn, som betyder, at man vågner op og føler sig udmattet allerede fra morgenstunden.
    Dette påvirker naturligvis den kommende dag, samt ens
    arbejdsindsats.

 

Overgangsalderen og stress

Undersøgelser viser, at hormonelle forandringer gør os mere udsatte over for stress.

Stress er med til at forværre overgangsalderens symptomer.

Det er med andre en rigtig ond cirkel at træde ind i.

Derfor er det så vigtigt, at du tager dig selv alvorligt og ikke presser dig selv.

Dit liv er i forandring, og du har nu brug for hvile og ro.

Du kan måske også blive nødt til at sande og acceptere, at du ikke længere kan det, du kunne, da du var yngre.

Det bliver godt igen.

Overgangsalderen er en fast – en overgang, som navnet også indikerer.

 

Mist ikke modet

  • Hukommelsen vender tilbage.
  • Hormonerne finder en ny balance.
  • Energien vender tilbage.
  • Og mange har fået arbejdet med accepten af, at livet har ændret sig.
  • Der er desuden hjælp af finde i form af naturhormonterapi. Dette kræver kyndig vejledning, og jeg personligt har haft stor glæde af NHT-terapeut Cecilie Zeuthen.

 

Elsk dig selv og vær god ved dig selv.

 

 

Jeg kan hjælpe dig. Se også min side psykoterapi og min facebookside.

Kærlig hilsen
Mette

 

*Link: www.nht.dk og www.nht.dk/vejledere