VREDE
Vrede – hvad er det?
En af vores menneskelige grundfølelser er vrede, sammen med glæde, angst og sorg.
Årsagerne til, at vi som mennesker bliver vrede, er mangesidige.
Vrede – hvorfor?
At blive vred er der intet galt med. Rent faktisk tjener vores vrede et formål – nemlig det at kunne sig fra og sætte vores grænser over for andres adfærd og handlinger.
Det er en følelse, der er god, fordi den hjælper os i tilfælde, hvor vi f.eks. trues, begrænses eller hvis vores behov ikke opfyldes.
Det, der gør følelsen god, er, at når vi bliver vrede, så bruger vi den enten til at forsvare os eller til at understrege vores behov.
Vrede er med andre ord en indikation på, at der sker noget mod dig, der føles forkert.
En svær følelse
For nogle kan det være svært at mærke vreden. Andre kan føle vreden som, at den nærmest har overtaget eller styrer.
Mange har fra barnsben fået at vide, at deres vrede ikke var velkommen – mange kender nok til sætningen: Hvis du skal være sur/vred, så kan du godt gå ind på dit værelse. På den måde lærer man som barn meget tidligt at ignorere vreden, at eskalere den og endog erstatte vreden med en anden følelse. Dog er vrede en følelse, der ligesom andre følelser er både sund og skal have plads til at blive udlevet.
Oplever man et såkaldt split mellem, hvad man føler, og det ikke er okay, at føle, som man føler, så går det galt – for enten vendes oplevelsen indad eller også vendes den udad.
Hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig
Når vi ser på vrede, findes der den hensigtsmæssige og den uhensigtsmæssige vrede.
Hensigtsmæssig vrede har en forståelig årsag. Her udtrykkes vreden på en hensigtsmæssig måde, som formidles på en relativ rolig og respektfuld måde over for omgivelserne.
Den uhensigtsmæssige vrede derimod kan komme til udtryk i form af raserianfald, der ofte kommer som lyn fra en klar himmel.
Det kan involvere
- råben
- skrigeri
- grimme ord
- ting, der ødelægges
- en hånd, som hamres ned i bordet
- pludselig og voldsomme bevægelser
- døre, der smækkes
Ofrene
Dem, der udsættes for denne vrede, kan både blive forskrækkede og decideret bange. Det kan føles meget ubehageligt for omgivelserne, men også for én selv. Ofte bliver personen, der blev vred, ramt af en skyldfølelse, anger og skam efter et sådan udbrud.
Vreden kan udvikle sig til en aggressiv adfærd, hvor den person, der er vred, vender vreden så meget udad, at han/hun har lyst til at skade andre mennesker.
Dette kan enten udmønte sig i fysisk og/eller psykisk vold, som ofte går ud over de nærmeste – kæreste, ægtefælle eller børn.
Giv vreden plads
For andre kan det være svært overhovedet at mærke vreden eller endog udtrykke den.
Dette kan skyldes, at vreden forbindes med noget forkert, skamfuldt og ”ulovligt”. Det kan være svært at forene vreden med en ellers venlig og tilgængelig personlighed. Her bliver vreden vendt indad og undertrykt.
Får vreden lov til at hobe sig op hen over tid kan det føre til en indebrændthed og anspændthed.
Dette kan bl.a. komme til udtryk i form af en passiv-aggressiv adfærd med et fjendtligt, kritiserende og afvisende udtryk.
Undertrykkelse af vreden kan give psykisk mistrivsel og rent faktisk forårsage fysiske gener.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg slås med den uhensigtsmæssige vrede?
Går din vrede ud over andre, eller føler du, at din vrede skaber problemer for dig selv eller andre, så kan det være en rigtig god idé at søge hjælp.
Det kan bl.a. være at starte et forløb op hos en psykoterapeut, således at du kan lære at forstå, hvorfor du er vred og reagerer, som du gør.
Ved at forstå baggrunden for din vrede, kan det blive nemmere at arbejde med, hvordan den skal håndteres fremadrettet.
Her lærer du bl.a. at genkende tegn på, at du er ved at blive vred. Således kan du bedre håndtere og kontrollere den, så den blive udtrykt på en hensigtsmæssig måde.
Jeg taler gerne med dig.
Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så se min side psykoterapi og se min facebookside.
Kærlig hilsen
Mette